Hyggeflyvning
Mange mennesker foretrækker at hyggeflyve, altså at flyve rundt i en afstand til pladsen, der sikre at man altid kan komme hjem igen, hvis termikken svigter.
Mange nye piloter foretrækker at hyggeflyve, og flyver tit rundt og nyder udsigten i et par timer.
Det er en utrolig rar fornemmelse at sidde højt over jorden, og svæve stille og roligt rundt blandt fuglene.
Men det er ikke alle der synes at det er tilstrækkeligt at hyggeflyve, og disse piloter søger nye udfordringer i form af strækflyvning eller kunstflyvning.
Strækflyvning
Nogle svæveflyvepiloter hyggeflyver, andre har lyst til at flyve flyet helt ud til begrænsningerne i form af kunstflyvning, og en del har lyst til at strækflyve.
Når man har fået sit S-certifikat, er man frit stillet til at flyve ud over landskabet, med risiko for at lande ude, hvis vejret svigter.
Strækflyvning går ud på, inden start, at definere en rute man ønsker at flyve på den pågældende flyvning.
Længden på ruten bestemmer man selv, og det er ikke unormalt at der flyves 300-500 km. på en enkelt tur, og det kan gøres med en gennemsnitsfart på over 100 km/t.
Flyvningen kan strække sig over 1 eller flere punkter, der skal passeres på strækturen.
Disse punkter er GPS koordinater, der er beliggende ved et tydeligt kendemærke på jorden.
Disse kendemærker kan være slotte, store vejkryds, kirker osv.
I svæveflyet er der monteret et GPS system, der er i stand til logge (optage) hele flyveturen, og gemme den som en fil der senere kan indlæses i et PC-program (SeeYou).
Når filen indlæses i programmet, vil stort set alle informationer om flyveturen, være tilgængelige.
Informationer som højde, hastighed og position, vil kunne aflæses for et hvilket som helst punkt på flyveturen.
Derudover er det muligt af aflæse mange andre interessante ting som gennemsnitsstig i termikbobler, gennemsnitshastighed mellem punkterne på ruten, hvilken side der er kurvet til i termikbobler osv. osv.
For at blive en dygtig strækflyver skal man have evnen til at forudsige hvordan vejret udvikler sig i løbet af dagen, og derved planlægge ruten som skal gennemflyves.
Det er bestemt ikke noget man lære på en enkelt dag, men det er en evne man udvikler med årerne, og bliver hele tiden bedre til det.
Det sker da også at selv garvede piloter tager fejl af vejret, og må lande på en mark (udelanding), fordi vejret svigter.
Strækflyvning er den eneste nuværende disciplin der afholdes nationale mesterskaber i.
På International basis, findes der konkurrence både i strækflyvning og i kunstflyvning.
Termik
Termik er en varm opadgående luftstrøm der, ved de rette forhold, kondensere og bliver til en sky.
Termik kan opstå på flere forskellige mådee, men fælles for alle er, at termik opstår når solens stråler rammer jorden i en vinkel der gør at jorden kan opvarmes.
Nogle beskaffenheder har lettere ved at optage varmen, fra solens stråler, end andre.
F.eks. har et område med sand lettere ved at optage varmen, end et område med græs.
Når temperaturen stiger, og bliver højere end den omkring liggende luft, vil varmen begynde at stige til vejrs.
Det gør den typisk i en søjle, der er stor nok til at et svævefly kan kredse rundt inden i, og derved vinde højde.
Denne opadgående luftstrøm er så kraftig, at den kan bære et svævefly opad, med op til ca. 5 meter pr. sekund, når det er kraftigst, og gennemsnitshastigheden over en større højde, vil typisk ligge på 1,5 - 3 meter i sekundet.
Denne opadgående luftstrøm fortsætter så længe den er varmere end den omkringliggende luft.
På et tidspunkt når den dugpunktstemperaturen, og den lune luft kondensere (fortætter sig til vanddamp).
Dette giver bunden af en sky (Cumulus), også kaldt lammeskyer.
Den varme luft fortsætter sin opstigning, mens den kondensere, til den når inversionen.
Inversion er, overgangen fra at luft afkøles med højden, til luftens temperatur stiger, jo højere man kommer.
Derved når den opadstigende luft en omkringliggende luft med samme temperatur, og opstigningen stopper.